Fra ”drab to fab” på kun 1 min
Kan du komme på en anden frisure, som bæres lige så ofte og af lige så mange som en hestehale? Nej, det kan vi heller ikke. Denne elskede klassiker kan varieres i det uendelige og er meget mere end redningen på en dårlig hårdag. Her får du tips til tre superhurtige, enkle og flotte varianter, du kan prøve her til sommer!
Bubble braid
Denne variant kan du bære lav eller høj afhængig af smag og behag. En bubble braid kan styles på forskellige måder og ser ofte mere avanceret ud, end den faktisk er. Sæt håret op i en høj hestehale i den ønskede højde. Sæt derefter en Clip-in Ponytail i. Sæt en hårelastik i nogle centimeter nede ad hestehalen. Gentag! Træk forsigtigt i håret i hver sektion, så du får den ønskede effekt af en boble. Sådan!
Low and sleek
Start med at rede håret godt igennem, og påfør gerne en hårolie eller et andet glansgivende produkt. Børst håret tilbage, og sæt det op i en lav hestehale. Klik en Clip-in Ponytail i, så du får mere længde, og børst forsigtigt håret igennem. Enkelt og klassisk!
High and messy
En opgraderet redning i nøden, som faktisk gør sig bedst på uvasket hår. Hvis du desuden har meget tekstur i håret, er det bare en bonus. Ellers kan du krølle håret lidt forinden ved hjælp af et krøllejern eller et glattejern. Red håret igennem med fingrene, og sæt håret op i en høj hestehale! Hvis der falder nogen hårlokker ned, så lad dem endelig være! Klik en Ponytail i, og krøl håret, så du får rigtig wow-effekt!