Hair Weft

Inden du starter isætningen, bør du vaske dit eget hår med Rapunzel shampoo og balsam. Undgå balsam tæt på hovedbunden, og brug ikke stylingprodukter. Håret skal være helt tørt inden isætning.

Det skal du bruge:

Sådan gør du

  1. Lav en vandret skilning. Mål og klip derefter hårtrensen efter skilningens længde. Fastgør enderne af hårtrensen ved at lukke kanterne til igen, så håret ikke slipper trensen. Brug en lille dråbe lim eller nål og tråd til dette.
  2. Sæt mikroringe eller nanoringe på en løkke eller korg.
  3. Tag fat i en hårlok af dit eget hår med løkken/krogen. Træk derefter håret igennem ringen. Du bør føle en let modstand, ellers har du taget for lidt hår på krogen,og hårlokken risikerer at glide ud.
  4. Tryk ringen sammen med tang. Tryk tilpas hårdt. Ringen skal næsten være flad, når den er i sin endelige position.
  5. Fortsæt med at sætte ringe fast langs skilningen. Ringenes mellemrum bør være ca. det samme som bredden på de lokker, du trækker gennem ringene.
  6. Brug hårklemmer til at fastgøre hårtrensen langs skilningen.
  7. Sy weften fast med nål og tråd ved hver ring. Før nålen gennem håret mellem ringen og hårgrænsen og derefter gennem weften. Sy med knaphulssting, og gå videre til næste ring.
  8. Slå dit eget hår ned, og børst forsigtigt. Det var det!

I takt med at dit eget hår vokser, flytter weft’en sig også. Derfor har du brug for at flytte weft’en op ca. 4-6 uger efter isætning. Det er nemt og tager kun få minutter. Håret skal være helt tørt når du sætter den om for at minimere slitage på dit eget hår.

Det skal du bruge:

Sådan gør du

  1. Løft dit eget hår, som dækker trensen, og sæt det fast med en klemme.
  2. Løft trensen op på samme måde, og fastgør den med en klemme.
  3. Løsn lokkerne af dit eget hår, hvor microringene/nanoringene er fastgjort, og lad dem hænge løst.
  4. Brug tangen, og tag fat i en ring.
  5. Åbn fæstet ved at klemme ringen op i enderne. Ringen får så en oval/rund form igen.
  6. Brug tangen til at flytte ringen højere op på hårlokken, tættere på hovedbunden, og pres derefter ringen sammen igen.
  7. Gentag for alle ringe.
  8. Slå trense og eget hår ned igen. Børst forsigtigt. Det var det!

Det er nemt at tage din Beaded Weft ud. Håret skal være helt tørt, og følg nedenstående trin.

Det skal du bruge:

Sådan gør du

  1. Løft dit eget hår, som dækker trensen, og sæt det fast med en klemme.
  2. Klip forsigtigt sytråden over og fjern den. Gentag for alle mikroringe eller nanoringe.
  3. Tag trensen ud af håret.
  4. Brug tangen, og tag fat i en ring.
  5. Åbn fæstet ved at klemme ringen op i enderne. Ringen får så en oval/rund form igen.
  6. Træk forsigtigt mikroringen ud.
  7. Gentag for alle ringene.
  8. Slå dit eget hår ned. Det var det!

  

Sådan gør du

  1. Lav en vandret skilning, der hvor du ønsker, at dine extensions skal sidde. Mål og klip derefter hårdtrensen, så den passer til skilningernes længde. Fæst enderne på hårtrensen ved at lukke kanterne til igen med lim eller nål og tråd, så håret ikke  slipper trensen. 
  2. Sy clips fast på trensen. Alt efter hvor lange trenserne er, skal du bruge ca. 1-4 clips pr. trense. Brug nok clips til, at vægten  bliver fordelt så jævnt som muligt i dit eget hår, når du fæster det. 
  3. Følg vores clip-on guide til, hvordan du sætter håret fast og plejer  det. Et clip-on set er en midlertidig hårforlængelse eller hårfortykkelse, som bruges en gang imellem og tages ud, inden du skal sove, træne eller i brusebad.

  

Sådan gør du

  1. Lav skilninger i dit hår, og lav en passé. 
  2. Brug håret i denne passé til at flette en stram fransk fletning. 
  3. Start ved den ene kant, og flet ind til midten. Fastgør fletningen med en lille gennemsigtig elastik, og flet derefter håret fra den anden side. 
  4. Mål og klip hårtrensen til, så den passer til længden af hele den skilning, du har lavet. Sy enderne på hårtrensen ved hjælp af nål og tråd, så du undgår, at håret slipper trensen. 
  5. Træk derefter en tråd på en bøjet nål, og sy forsigtigt hårtrensen fast på hele fletningen. 
  6. Fastgør enderne på hårtrensen grundigt. 
  7. Gentag, indtil du har det ønskede antal stykker og resultat. 

Stylingtip! 

Da dit hår er flettet tæt mod hovedbunden og derefter dækket med extensions, tager det længere tid at tørre håret. Når du har vasket håret, er det godt at være ekstra opmærksom på, at disse områder virkelig bliver tørre. 
Et tip er at lave skilninger i håret, når du tørrer det. På den måde kan du lettere komme til de skjulte fæster. 

Det er nemt at fjerne en hårforlængelse med weaving. Brug en mindre saks.

Sådan gør du

  1. Klip forsigtigt de tråde af, som du tidligere har sat din hårtrense fast med. 
  2. Gentag proceduren skilning for skilning. 
  3. Fjern derefter elastikkerne, som holder det flettede hår sammen, og børst håret igennem. 

  

Sådan gør du

  1. Lav en vandret skilning. Mål og klip derefter hårdtrensen efter skilningens længde. Fæst enderne på hårtrensen ved at lukke kanterne til igen med lim eller nål og tråd, så håret ikke slipper trensen. 
  2. Brug hårklemmer til at fastgøre det tilklippede stykke i dit naturlige hår. 
  3. Sæt en mikroring på nålen, og åbn derefter krogen.
  4. Tag fat i en del af dit naturlige hår og en del af håret i hårtrensen ved hjælp af krogen. Træk derefter håret igennem mikroringen. (Du bør føle en let modstand, ellers har du taget for lidt hår på krogen, og hårlokken risikerer at glide ud). 
  5. Tryk mikroringen sammen ved hjælp af tangen. Tryk tilpas hårdt. Mikroringen skal næsten være flad, når den er i sin endelige position. 

Når du skal tage din hårtrense ud, skal du bruge samme tang som ved isætningen. Også nu bør håret være helt tørt. For at minimere slitage på dit naturlige hår bør du heller aldrig hive eller trække hårdt i håret. Følg i stedet vores anvisninger, så det går så smidigt og let som muligt. Du kan med fordel lave skilninger i håret på samme måde, som da du satte din hårtrense i. 

Sådan gør du

  1. Brug tangen, og tag fat i i mikroringen. 
  2. Åbn fæstet ved at klemme mikroringen op i enderne. Ringen får så en oval/rund form igen. 
  3. Træk forsigtigt mikroringen ud. 
  4. Gentag for alle lokkerne, sektion for sektion, indtil alle stykkerne er fjernet. Det var det!

  

Vask håret med Rapunzels hårplejeprodukter, som er specielt udviklet til extensions.

  1. Børst eller red håret igennem inden vask. Begynd i spidserne, og arbejd dig opad i sektioner. Brug en blød børste, hvis dit hår er glat, og en bredtandet kam, hvis dit hår er krøllet.
  2. Skyl håret med lunkent vand, og påfør derefter shampoo fra rod til spids. Undgå at gnubbe. Skyl omhyggeligt og gentag vasken.
  3. Tør håret med et håndklæde, og påfør derefter hårkur i længderne. Lad virke i mindst 10 minutter, og skyl omhyggeligt.
  4. Påfør balsam i længderne, undgå fæsterne og hovedbunden. Skyl omhyggeligt.
  5. Lad håret lufttørre, eller spray det med varmebeskyttelse, og føntør det ved svag varme.

Style din hårtrense 

Det kan være nødvendigt at klippe hårtrensen ind og style den, så overgangen mellem dit hår og dine extensions ser så naturlig ud som muligt. Bruger du varmestyling, skal du altid bruge varmebeskyttlese inden. Udsæt ikke dit hår for mere end 180 grader. 

OBS! Krøllede eller bølgede extensions må aldrig varmebehandles med glattejern eller lignende.